Kreuzkirche - Dresden

Kreuzkirche er en kirke i Dresden. Kirken, der stammer fra 1200-tallet, er Dresdens ældste. Den var oprindeligt stiftet til Sankt Nikolaus og bar efter denne navnet Nikolaikirche.

I begyndelsen af 1300-tallet opførtes et kapel på kirkens sydside, Kreuzkapelle, til opbevaring af korsrelikvier, og kirken blev derfor genindviet 1388 og skiftede navn til 'Kirche zum heiligen Kreuz' eller Kreuzkirche. Den ældste kirke var en romansk basilika, der blev ombygget til en gotisk hallekirke i 1400-tallet.

Med Reformationens indførelse blev Kreuzkirche Dresdens hovedkirke. Den led svære skader i 1760'erne under Syvårskrigen, hvor det særprægede renæssancetårn (1579-84) blev ødelagt i forbindelse med genopførelsen af kirken. Kreuzkirche genopstod imidlertid i barok med klassicistiske elementer og blev atter genindviet 1792. 1897 udbrændte kirkeskibet. Efter restaurering og ombygning 1897-1900 genopstod kirkens indre i en moderne jugendstil.

Ved Dresdens bombardement den 13. februar 1945 udbrændte Kreuzkirche for femte gang, og 1955 blev kirken genindviet. Kirkens indre fremstår i jugendstilform, men den rå puds er helt uden udsmykning og skal mane til erindring om krigens ødelæggelser.

Kreuzkirche og den genopbyggede Frauenkirche er de vigtigste protestantiske kirker i Sachsen. I DDR-tiden var Kreuzkirche, mens Frauenkirche henlå som ruin, den vigtigste kirke i Dresden. Til kirken hører Kreuzschule med det berømte Dresdner Kreuzchor.

Kreuzkirche spillede en særlig vigtig rolle under slutninger af DDR-tiden idet den i 1980'erne blev samlingssted for alle typer modstandere af regimet og dermed ligesom Nikolaikirche i Leipzig spillede en betydningsfuld rolle for die Wende, der indledtes og kulminerede med den fredelige østtyske revolution i september-november 1989.