Krabbesholm - 1958, (1571 Krabsholm, efter rigsråd Iver Krabbe, d. 1561), tidligere hovedgård i Skive. Ca. 1560 lod Iver Krabbe opføre en toetagers hovedbygning med hjørnetårn, trappetårn og et karnaptårn; på facader og gavle er der blændingsdekorationer. Ca. 1750 opførtes for Verner Rosenkrantz to bindingsværksfløje, og det indre moderniseredes; riddersalen udsmykkedes 1759 med en malet dekoration i rokokostil. Efter gårdens udstykning 1906 indrettedes hovedbygningen til højskole 1907; blandt forstanderne har Anders Vedel (1925-39) været den mest fremtrædende. Nye skolebygninger er tilføjet siden 1958.