Kowary, by i Polens sydvestlige hjørne 15 km syd for Jelenia Góra og tæt ved grænsen til Tjekkiet; 12.500 indb. (2005). Kowary er en søgt kurby med flere sanatorier og havde tidligere især behandling af luftvejssygdomme. Den største virksomhed er en tæppefabrik, hvis produkter sælges i bl.a. Østeuropa og England. I bjergene syd for byen findes et fremragende skiterræn. Tidligere blev der her brudt jern og uran.