Kostas Karamanlis

Faktaboks

Kostas Karamanlis
født:
14. september 1956

Kostas Karamanlis, Konstantinos Karamanlis, f. 14.9.1956, græsk jurist, politiker og nuværende regeringsleder for det konservative parti Nea Demokratia; nevø til den afdøde og tidligere konservative regeringsleder og præsident Konstantin Karamanlis.

Kostas Karamanlis studerede jura ved Athens Universitet og senere jura og diplomati ved Tufts Universitet i USA. I perioden 1974-79 var han ledende medlem af det konservative partis, Nea Demokratias, ungdomsorganisation ONNED. Første gang valgt til det græske parlament 1989 opstillet i Thessaloniki. Fra 1994 medlem af Nea Demokratias' ledelse, og han blev 1997 valgt til ny leder af partiet.

I 2004 vandt Kostas Karamanlis som leder af Nea Demokratia parlamentsvalget i Grækenland med 45% af stemmerne og 164 ud af 300 pladser i parlamentet. Karamanlis blev dermed landets yngste regeringsleder nogen sinde. Han vandt parlamentsvalget i 2007, men blev tvunget til at udskrive valg i utide i 2009. Her led han nederlag til socialistpartiet PASOK, hvorefter han gik af både som regerings- og partileder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig