Korinth - by på Fyn

Korinth, by på Sydfyn 8 km nordøst for Faaborg; 1039 indb. (2017). Korinth ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Byen har flere håndværks- og industrivirksomheder samt en landbrugsskole. Den var station på banen mellem Ringe og Faaborg (1882-1962), der stadig har spor til godstransport og er veteranbane til Faaborg.

Byen er opkaldt efter den græske by Korinth; navngivet 1791 af Jens Baggesen, Johan Ludvig Reventlow og dennes hustru, der navngav en række af egnens lokaliteter efter klassiske forbilleder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig