Korfu

Paleokastritsa kloster, grundlagt 1225 (Nuværende bygninger dog fra det 18. århundrede) ligger smukt på en klippetop mellem to maleriske bugter ca. 1 times kørsel fra Korfu by.

.

Korfus nok mest fotograferede motiv, Vlahernaklosteret i forgrunden og Museøen (Pontikonisi) med Pantokratorklosteret i baggrunden.

.

Achilleion Palace, bygget af den østrigske kejserinde Elisabeth i 1890, ligger smukt 10 km syd for Korfu by.

.
.

Logas stranden på Korfus nordvestkyst er et eksempel på Korfus mangfoldighed. På nordkysten skærer havet skulpturelle former i de bløde sandstensklipper. Her i Logas tårner klinterne sig lodret op, og Længere mod syd, under klipper af noget mindre dramatisk højde, følger bl.a. Myrtiotissa Beach, øens naturiststrand, og endnu længere mod syd byder øen på en lagune og lange sandstrande. Østkysten er fattig på gode strande.

.

Korfu, Kerkira, græsk ø i Det Joniske Hav ud for Grækenlands og Albaniens vestkyst, samt hovedby på samme ø. Øen Korfu, 592 km2 og 107.879 indb. (2001), udgør størstedelen af Korfu amt, 641 km2 og 111.975 indb. (2001), der også indbefatter øerne Erikousa, Othoni, Mathraki, Paxi og Antipaxi.

Den nordlige del er bjergrig og domineret af kalkstensbjergmassivet Pantokrator (906 m), mens den sydlige er mere flad. Store hoteller præger kystområderne nord og syd for Korfu by, på vestkysten omkring det gamle fiskerleje Paleokastritsa og på nordkysten mellen landsbyerne Acharavi og Sidari; sydvestkysten har lange sandstrande med klitter og naturreservatet Korissia-lagunen. Også her er der de senere år blevet bygget mindre hoteller og ferieboliger. På øen findes rester af antikke templer, byzantinske og venetianske borgruiner og kirker. Øen har en international lufthavn med stor chartertrafik og daglige flyforbindelser til Athen.

Korfu er en forholdsvis frodig ø dækket af nåletræer, oliven- og citruslunde. Godt halvdelen af arealet er opdyrket, og der produceres primært oliven samt kartofler, citrusfrugter, tomater, æbler og figner. Industrien er beskeden og koncentreret omkring Korfu by med produktion af fødevarer, beklædning, træ og kork, transportudstyr og ikke metalliske mineraler. Med 1 mio. charterturister om året (2001) er turismen den vigtigste indtægtskilde, men også årsagen til nedslidning og forurening af øen.

Korfu by

Byen er med 33.886 indb. (2001) regions- og amtshovedstad samt bispesæde og er beliggende på et forbjerg på øens østkyst. Den gamle bydel har labyrintagtige gader og huse i venetiansk, georgiansk og lokal stil. Byen huser bl.a. et arkæologisk og et byzantinsk museum og er residens for Det Joniske Universitet. Omkring byen ligger venetianske fæstningsværker fra 1500-t. Byen er kendetegnet ved eksercerpladsen Spianáda (Esplanaden), fransk designede patricierhuse med udsmykkede arkader, balkoner og cafeer og St. Michael og St. George slottet, der i dag rummer Korfus arkiv, bibliotek og museeum for fjernøstlig kunst. Byens mest berømte kirke Spiridon fra 1589 er opkaldt efter byens skytshelgen Argios Spirodon. I Panagia Platitera-klostret SV for centrum ligger det moderne Grækenlands første præsident, Ioannis Kapodistrias, begravet. Den nye trafik- og containerhavn, der ligger øst for den gamle havn, er et internationalt maritimt trafikknudepunkt med bilfærgeforbindelse til Italien, Igoumenitsa, Patra og Piræus.

Historie

I antikken hed øen Korkyra eller Kerkira. Ifølge traditionen blev Korkyra koloniseret af grækere fra Korinth i 734 f.Kr., men blev i begyndelsen af 500-t. f.Kr. en selvstændig bystat med centrum i byen Korkyra på øens østkyst. Korkyra kom flere gange i krig med Korinth, og uenighed om den fælles koloni Epidamnos var med til at udløse Den Peloponnesiske Krig. Korkyra allierede sig med athenerne, som sendte en eskadre til Det Joniske Hav og hjalp korkyræerne med at slå den korinthiske flåde. En blodig borgerkrig i 420'erne f.Kr. mellem et herskende demokratisk flertal og et oligarkisksindet mindretal foranledigede historikeren Thukydid til i 3. bog, kap. 69-83 at skrive en generaliserende analyse af, hvordan krig kan føre til borgerkrig, og hvordan ideologiske modsætninger tilspidses og forvrænges.

Efter senantikken var Korfu skiftevis under gotisk, lombardisk, normannisk og saracensk herredømme; 1386-1797 var øen den vigtigste venetianske besiddelse i de græske områder. I forbindelse med Napoleonskrigene kom Korfu under fransk og siden under russisk kontrol. I 1815 (Wienerkongressen) blev Korfu sammen med De Joniske Øer et britisk protektorat, indtil Storbritannien i 1864 overdrog øen til Grækenland.

Efter Italiens samling blev Korfu genstand for italienske stormagtsambitioner, som kulminerede efter fascisternes magtovertagelse i 1922 med den såkaldte Korfu-affære i august og september 1923, da Italien i en kort periode holdt øen besat. Britisk intervention førte imidlertid hurtigt til italiensk rømning. Under 2. Verdenskrig, hvor øen 1941-43 var besat af Italien og senere af Tyskland, skete der pga. omfattende luftbombninger store ødelæggelser af Korfu by.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig