Kongstedlund, (1469 Kongeslevlund, 1. led Kongerslev, 2. led lund 'lille skov'), til ca. 1590 Kong(e)slevlund, hovedgård ved Kongerslev, 25 km sydøst for Aalborg. Gården er nævnt 1469 i slægten Bjørns eje.

Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af grave. Hovedfløjen i vest er et grundmuret renæssancehus i to etager over en høj kælder, opført 1592 for Niels Axelsen Juul; den prægtige sandstensportal er dog fra 1640. Den grundmurede sydfløj har en forlængelse i bindingsværk fra ca. 1772.

160 ha omkring Kongstedlund blev fredet i 1961.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig