Kongres-Polen

Kongres-Polen, Kongresówka, polsk kongerige, etableret i 1815 efter beslutning på Wienerkongressen. Forfatningen var skrevet af den russiske kejser Aleksander 1., som også blev konge af Kongres-Polen.

Det var en liberal forfatning med en række punkter fælles med Warszawahertugdømmet, bl.a. borgerrettigheder, pressefrihed og afskaffelse af livegenskabet. Allerede i 1820'erne var forfatningens bestemmelser reelt gjort virkningsløse.

Efter Januaropstanden 1863-64 dominerede russificeringspolitikken både administration og undervisningssystem totalt, og kongeriget blev frem til dets ophør i 1915 styret som en russisk provins.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig