Kongoriget, bantusproget kongerige ca. 1400-1891 mellem Congofloden og Luanda i det vestlige Centralafrika. Efter portugisernes ankomst i 1483 søgte kongerne, der bar titlen Mani Kongo, at styrke deres position ved at indgå i stadig tættere forbindelse med Portugal. Den øgede efterspørgsel efter slaver fra 1530'erne blev imødekommet af kongemagten, men i 1570'erne blev udskibningen af slaver flyttet sydpå til Luanda, der blev portugisisk koloni i midten af årtiet. Kongorigets sydlige provinser kom især fra 1620'erne under stigende pres fra portugiserne, der under en invasion i Kongoriget i 1665 dræbte kongen og store dele af aristokratiet. Trods forsøg på retablering af Kongoriget i 1700-t.s begyndelse blev riget brudt op i en række autonome høvdingedømmer, hvor kongerne i hovedstaden, Mbanza Kongo, kun havde rituel betydning. I begyndelsen af 1800-t. anerkendte Storbritannien og Portugal Mani Kongo som traditionel regent i regionen syd for Congofloden, men med slaveeksportens ophør mistede kongen også denne sin rituelle rolle; 1891 erklærede portugiserne deres overhøjhed i området.

Kunst

Den tidlige kontakt med Portugal kan måske forklare den store opfindsomhed både i den forfinede hofkunststil, den vilde ekspressionisme og den følsomme realisme, som præger mange kunstværker fra Kongo. Der findes fornemme tæppe- og kurvearbejder i raffiabast og skulpturer i elfenben, træ og sten. En sjælden og fin kunstnerisk udtryksform er ntadi (flertal mintadi), begravelsesskulpturer i steatit eller fedtsten; de fleste forestiller høvdinge med en fezlignende hue, tronende eftertænksomt med hånd under kind.

Enestående i Kongokunsten er søm- og spejlfeticher, menneskefigurer i træ med søm og andre metalgenstande hamret ind i kroppen og spejlstumper, fjer, snore, stofstykker o.a. hæftet fast. Adskillige er udført på et højt kunstnerisk niveau og er særdeles udtryksfulde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig