Kongeåen

Toldsalen i Vamdrup før første verdenskrig, mens grænsen gik ved Kongeåen. Vamdrup lå nogle kilometer nord for grænsen, men fik betydning som grænseby med diverse funktioner, fordi jordbundsforholdene helt nede ved grænsen ikke tillod bygningen af større anlæg til jernbane, post- og toldvæsen.

.

Kongeåen, vandløb med udløb i Vadehavet, danner grænse mellem Sønderjylland og det øvrige Jylland. Åen udspringer ca. 5 km sydøst for Vamdrup og løber mod vest i en bred smeltevandsdal. Efter at have passeret Foldingbro og Gredstedbro løber den i inddigede marskaflejringer via Kongeåslusen til Vadehavet 10 km nordvest for Ribe.

Den ca. 60 km lange å afvander kun 455 km2, fordi den midterste del af oplandet er meget smal. Det største tilløb er Vejen Å fra nord, og den bugtede strækning herfra til Gredstedbro samt de nærmeste enge, en strækning på knap 30 km og i alt 820 ha, er fredet (1980). Der findes mange dambrug langs åen.

Historie

Kongeåen var i tidlig middelalder kendt af pilgrimme som en naturgiven hindring mellem Nørrejylland og Sønderjylland. I løbet af 1200-t. blev åen også en statsretlig skillelinje mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark, hvilket blev cementeret ved Ribeoverenskomsten i 1460, hvor der blev skabt en personalunion mellem Danmark, Slesvig og Holsten. Fra anden halvdel af 1500-t. frem til 1850 var åen en del af toldgrænsen mellem kongeriget og hertugdømmet. Det havde særlig betydning for den jyske udførsel af okser, hvoraf der skulle betales eksporttold til kongen. Det var medvirkende til at åen i folkemunde gradvis skiftede navn fra Skodborgå til Kongeåen. Efter krigen 1864 lagde åen frem til 1920 navn til den dansk-tyske grænse, Kongeågrænsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig