Måløy-raidet.
Raidet på Måløy den 27. december 1941. Tyske soldater bringes i fangenskab. De tyske tab var på cirka 150 personer, mens 98 kom i britisk krigsfangenskab. Landgangsstyrken mistede 18 mand, blandt dem Martin Linge.
Af /Scanpix.
Licens: CC BY NC 3.0

Kompani Linge er en populær betegnelse for de nordmænd, der under 2. Verdenskrig blev sendt ind i Norge for at øve sabotage bag de tyske linjer. Kompagniet er opkaldt efter chefen, kaptajn Martin Linge (1894-1941), der faldt under en allieret landgangsoperation mod Måløy på Vestlandet.

Kompani Linge, der blev trænet og kommanderet af det hemmelige britiske Special Operations Executive (SOE), opererede selvstændigt i Norge, hvilket i begyndelsen skabte problemer med den norske militære modstandsbevægelse, Milorg. De i alt 530 mand, der blev rekrutteret under krigen, var organiseret i smågrupper. Kompani Linges mest kendte aktion er sabotagen imod Norsk Hydros tungtvandsproduktion i Rjukan i 1943.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig