Kommunitetet

Kommunitetet, studenterlegat oprettet af Frederik 2. i 1569. Med Kommunitetet blev de tidligere støtteordninger for studenterne ved Københavns Universitet reorganiseret og forbedret. Kommunitetet fik tillagt en betydelig formue bestående af bøndergods og kongetiender, som skulle anvendes til servering af to måltider daglig for 100 studenter. Christian 4. udvidede 1623 kommunitetsstipendiet til tillige at omfatte fribolig i det nybyggede kollegium Regensen.

Faktaboks

etymologi:
Ordet komminitet kommer af latin communitas 'fællesskab'.

Kommunitetet indgik i 1983 sammen med Borchs Kollegium, Elers' Kollegium og Valkendorfs Kollegium i Kollegiesamvirket. Ved samme lejlighed blev fundatsen moderniseret, således at også kvindelige studerende kan få bolig på Regensen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig