Kommunistische Partei Deutschlands, KPD, tysk kommunistisk parti, grundlagt i Berlin omkring årsskiftet 1918-19. Medstiftere var bl.a. Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, og mordet på dem under Spartakusopstanden få uger efter betød en alvorlig ledelsesmæssig svækkelse (se Spartakusforbundet). Tilslutningen til Komintern i 1919 indebar, at KPD efterhånden blev afhængigt af det ledende sovjetiske parti og bolsjeviseret. I 1920'erne gennemlevede partiet en del bitre fraktionskampe. Det svingede indtil 1933 mellem enhedsfrontbestræbelser og konfrontation i forhold til Socialdemokratiet, SPD. KPD førte i 1930'erne en radikal revolutionær kurs i forhold til Weimarrepublikken og fik øget tilslutning under den økonomiske krise. Efter Rigsdagsbranden i 1933 blev partiet forbudt; det måtte fungere illegalt under nazismen, og ledelsen var i eksil i Moskva. Efter gendannelse i 1946 i den sovjetiske besættelseszone, senere DDR, blev KPD tvangsforenet med SPD til Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, SED. I Vesttyskland blev KPD i 1956 erklæret forfatningsstridigt og opløst. I 1968 blev et kommunistparti, Deutsche Kommunistische Partei, DKP, atter tilladt. Et maoistisk vesttysk kommunistparti dannedes i 1970 under det gamle navn.