Kommunisternes Forbund, international revolutionær organisation grundlagt 1847, opløst 1852. Forbundet havde sin væsentligste tilslutning i London, Paris og Bruxelles. I slutningen af 1847 blev Karl Marx og Friedrich Engels anmodet om at skrive forbundets program, hvilket udmøntedes i Det Kommunistiske Manifest, der udkom i februar 1848. Under revolutionerne i 1848 udgjorde forbundets medlemmer den yderste venstrefløj.