Kolding Kommunes bølgede istidslandskab ligger med en 61 km lang kyststrækning ud til Lillebælt og Kolding Fjord. Naturen i kommuneområdet er varieret, om end langt størstedelen af det åbne landskab har været udnyttet til landbrug siden slutningen af 1800-tallet, for jordbunden, som for en stor del består af fed moræneler, er særdeles frugtbar. Blandt naturområderne dækker de ferske enge og moserne langt det største areal, mens de tørre naturtyper, dvs. heder og overdrev, er dårligt repræsenterede i kommunen pga. dens placering øst for Hovedstilstandslinjen. Skovene dækker ca. 14 % af arealet, hvilket er lige under landsgennemsnittet. Dog er der flere store skove, bl.a. Nørreskov, som ligger ud til Kolding Fjord i et kuperet landskab med dramatiske kystklinter. Den bynære skov Marielund er desuden voksested for en særlig knoldslørhat, som hidtil kun er fundet her, og i år 2000 fik navnet Cortinarius koldingensis efter byen Kolding.
I kommunen ligger også Syd- og Sønderjyllands højeste punkt, Skamlingsbanken. Her har landskabet til alle tider været svært at opdyrke, hvorfor der i området er levesteder for en mangfoldig flora. Men ud over at være et unikt fredet naturområde er Skamlingsbanken også et nationalt og folkeligt samlingssted, hvor der findes et stort antal mindesmærker. I dag afholdes ikke længere fester som hyldest til danskheden, men stedet er stadig et yndet udflugtsmål og benyttes bl.a. til en årlig operafest.
Kultur – herunder ikke mindst design – kendetegner Kolding Kommune: Hovedbyen Kolding huser bl.a. Museet på Koldinghus og Trapholt, Designskolen Kolding og den hæderkronede virksomhed Georg Jensen Damask, som alle bidrager hertil. Den genopbyggede og smukt restaurerede middelalderborg Koldinghus, der bl.a. har dannet bolig for Christian 3. og dronning Dorothea, fungerer som kulturhistorisk museum, og kommunen er rig på kunst i det offentlige rum, udført af bl.a. bysbarnet Anne Marie Carl Nielsen.
Litterært er Kolding ikke mindst kendt for N.F.S Grundtvig og Holger Drachmanns hyldester til Skamlingsbanken som symbol på danskheden. Og mens Ib Michael med beskrivelsen af Koldinghus’ brand skriver sig ind i den historiske romangenre med Den tolvte rytter (1993), kaster Robert Zola Christensen et anderledes ironisk blik på området i Jysk Fitness (2004). Her bliver grisenes afføring beviset på, at netop disse dyr er mere værd end mennesker: Den spredes ud i det åbne frodige land, mens menneskenes ditto gemmes væk i kloakker.
Hvad scenekunsten angår, har også denne en stærk tradition i kommunen, hvor et populært spillested blandt både publikum og udøvende musikere er det regionale spillested Godset. Kolding Egnsteater sætter aktuelle problematikker til debat fra scenekanten, og i den smukke botaniske have Geografisk Have danner amfiteateret ramme om de årlige friluftsforestillinger, som samler op mod 10.000 tilskuere.
Brødremenighedens by Christiansfeld, hvis gennemførte byplan har stået intakt siden grundlæggelsen i 1773, er kommet på UNESCOs Verdensarvsliste. Selve Brødremenigheden er stadig aktiv og viderefører sin religiøse praksis og gamle traditioner, bl.a. kan de mange besøgende stadig købe byens berømte honningkager.
Den lange kyststrækning og det rige dyreliv tiltrak i ældre stenalder jægere, hvilket en lang række fund af bopladser og flinteredskaber vidner om, og fund fra jernalderen viser, at perioden, hvor de første landsbyer opstod, også var en tid med stor international udveksling. Kommuneområdet, der ligger i middelalderens grænseland mellem Kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, har hele vejen op igennem historien været præget af de skiftende grænsedragninger, ligesom både Kejserkrigen 1625-29, svenskekrigene og krigen i 1864 satte sig voldsomme spor; sidstnævnte betød, at kommuneområdet blev delt, så Christiansfeld blev en del af Preussen. Efter Genforeningen i 1920 pågik en stor indsats for at binde den sydlige del af det nuværende kommuneområde sammen med den øvrige del, og spor efter dette kan bl.a. ses i jernbanetracéet efter de gamle Kleinbahnen, som forsøgtes sammenkoblet med det danske jernbanenet.
Siden Kolding i 1452 fik monopol på handel og håndværk i Koldinghus Len, der strakte sig over et betragteligt område, har handelen præget området frem til i dag, hvor kommunen udgør et af landets største handelscentre. Den er en del af erhvervssamarbejdet Trekantområdet og har været det siden etableringen af samarbejdet med Vejle og Fredericia Kommuner i 1960’erne. Infrastrukturen med motorvejsforbindelser og jernbanenet understøtter det veludviklede private erhvervsliv, der bl.a. tæller virksomheder som Alfa Laval Kolding, kommunens største arbejdsplads målt på antal ansatte, der fremstiller og eksporterer rustfrit stål til fødevareindustrien. I den anden ende af spekteret findes vingården Skærsøgaard Vin, der er internationalt prisbelønnet for sin DONS-vin, og som i deres sortiment fører den første danskproducerede vin godkendt til EU-kvalitetsmærkningen BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse).
En branche, som historisk har sat sit aftryk på området, er den rustfrie stålindustri, der udgør en af de ældste kompetenceklynger i Danmark, og som er udsprunget af en lokal producent af mejeriudstyr i Kolding tilbage i slutningen af 1800-tallet. Endelig må Kolding Havn nævnes: Landets tiendestørste erhvervshavn har op gennem tiden været en betydelig faktor for byens og kommuneområdets vækst.
