Kokkedal - tidligere hovedgård i Jylland

Kokkedal, (1407 Kockedall, 1. led af jysk kok 'hane'), tidligere hovedgård (sædegård) 5 km SV for Brovst. Fra midten af 1400-t. tilhørte den slægten Banner og havde senere skiftende ejere. Jorden blev udstykket i 1928, og gården var 1952-88 i statens eje, anvendt som bl.a. skolehjem.

På et firesidet senmiddelalderligt voldsted omgivet af vandfyldte grave ligger den trefløjede hovedbygning. Vestfløjen opførtes i 1520'erne, sydfløjen med portgennemkørsel i 1540'erne, mens nordfløjen fra ca. 1550 ombyggedes og tilførtes et højt trappetårn omkring 1600. En østfløj fra slutningen af 1500-t. blev nedrevet ca. 1870. Hovedbygningen benyttes nu - med navnet Kokkedal Slot - til hotel, restaurant og vinkælder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig