Kobbermølle Bugt, (tysk Kupfermühle Bucht), nordvestgående bugt i bunden af Flensborg Fjord. Kobbermølle Bugt er den østligste del af den snævre tunneldal, der danner grænse mod Tyskland og går i en bue over Kruså og Bov op til hovedstilstandslinjen ved Padborg.