Koalitionskrigene

Koalitionskrigene, (1. led af fr. coalition, af lat. coalitus, perf.part. af coalescere 'vokse sammen'), krige mellem Frankrig og koalitioner af europæiske monarkier, understøttet af britiske subsidier og dannet i kampen mod Frankrig under Revolutions- og Napoleonskrigene.

Den første koalition 1792-93 med Østrig som ledende stormagt blev afsluttet med Freden i Campo Formio 1797. Den anden 1798-1802 lededes af England og Østrig. Den tredje 1804-05 opløstes med Napoleons sejr ved Austerlitz over Østrig og Rusland. Den fjerde dannedes i 1813 ifølge Chaumonttraktaten mellem de fire stormagter Storbritannien, Østrig, Rusland og Preussen. Denne alliance nedkæmpede endeligt Napoleon i 1814-15.

Se også Frankrig (historie).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig