Knudsgilder, danske gilder med oprindelse i tidlig middelalder; skytshelgenen var hertug Knud Lavard, der ca. 1300 mange steder måtte vige for Knud 4. den Hellige. Knudsgilderne var oprindelig værnegilder; gildebrødrene var forpligtet til at yde hinanden bistand i blodhævnsfejder, i retssager som mededsmænd og i økonomiske sager, fx ved skibsforlis. Knudsgilderne havde samtidig en social funktion, idet drikkelag og ceremonier for afdøde gildebrødre blev afholdt. Gilderne var en magtfaktor i byerne, men havde formentlig frem til midten af 1200-t. også en politisk funktion, ved at helgenkulten omkring Knud Lavard, Valdemar 1.s far, blev brugt til at styrke Valdemar 1. og hans slægtslinje. Værnefunktionen blev svækket omkring midten af 1200-t.; gilderne blev nu i højere grad rettet mod købmandserhvervet, i det de fx skulle sikre mod brud på handelsaftaler blandt brødrene, og ved at de fik karakter af et søforsikringsselskab. Ved Reformationen forsvandt de fleste Knudsgilder. Herefter fik gilderne karakter af skyttegilder og sociale og selskabelige institutioner, hvoraf enkelte stadig eksisterer i de gamle danske områder i Skånelandene samt i Slesvig og Flensborg. I 2002 indledtes bestræbelser på at genoprette et Knudsgilde i Ringsted.