Knud J. Krogh, Knud Jepsen Krogh, f. 1932, dansk arkæolog, inspektør ved Nationalmuseet siden 1963. Han har siden 1960'erne været frontfigur inden for dansk kirkearkæologi, især mht. missionstidens trækirker, belyst ved kirkeundersøgelser i både Danmark, Grønland og Norge. Hans navn er desuden knyttet til udforskningen af monumenterne i Jelling.