Knud 6. Valdemarsen

Knud 6. Valdemarsen. Eftertiden huskede Knud som både krigsherre og fredsfyrste, som han fremtræder her på et af Hans Kniepers Kronborgtapeter over danske konger, udført 1582-84. Tapetets tekst (ej gengivet) opregner nogle af kongens krige, og en af dem blev husket i den danske kongetitel. I 1184 fik Knud højhedsretten over Pommern og titulerede sig herefter vendernes konge. Titlen de venders konge indgik i den danske kongetitel indtil tronskiftet i 1972.

.

Knud 6. Valdemarsen, 1163-12.11.1202, konge af Danmark fra 1182, søn af Valdemar 1. den Store og dronning Sophie, gift med Gertrud, datter af Henrik Løve.

Støttet af energiske mænd som ærkebiskop Absalon og sin bror, den senere Valdemar 2. Sejr, fortsatte Knud fra 1182 sin fars selvstændiggørelse af den danske kongemagt.

Interne stridigheder i det tysk-romerske kejserrige gjorde det muligt for den danske konge at gøre sig politisk gældende i tyske og slaviske områder nord for Elben; Knud blev lensherre over Pommern i 1184 og herre over Lübeck i 1201, mens Holsten erobredes 1194-1203.

Som hersker over Nordeuropas stærkeste stat afviste Knud at forny sin fars lensed til den tysk-romerske kejser, og han accepterede, at søsteren Ingeborg blev gift med den franske kong Filip 2. August i 1193. Indenrigspolitisk søgte kongemagten at bremse stormandsslægternes voldsudøvelse gennem en fredslovgivning, der bl.a. begrænsede blodhævn.

Forholdet mellem kongen og de herremænd, der stod i personligt troskabsforhold til ham, blev reguleret ved Vederloven.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig