Knærødfreden

Mindesten i Knærød over fredsslutningen i 1613.

Knærødfreden, afslutning på Kalmarkrigen mellem Danmark og Sverige, undertegnet i Knäred i Halland 20.1.1613.

Ved freden fik Danmark sine krav om fuldt herredømme i Finnmarken opfyldt og ret til at føre tre kroner i rigsvåbenet.

Toldfriheden mellem de to riger stadfæstedes, herunder Sveriges toldfrihed i Øresund. Danmark beholdt indtil 1619 Älvsborg og syv omliggende herreder som sikkerhed for en svensk krigsskadeserstatning på 1 mio. daler (Älvsborgs andet løsen). Ordningen skabte bitterhed i Sverige.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig