Knäred, by i Halland ved lakseelven Lagan i et skovområde øst for Laholm; 1088 indb. (2011). Her sluttedes fred mellem Danmark og Sverige i 1613. I 1910 opførtes to vandkraftværker, Knäred Övre og Knäred Nedre, på elven. Mästocka ljunghed nord for byen er rest af en tidligere dominerende landskabstype.