Klimakonference

Artikelstart

Klimakonference, Conference of the Parties, COP, årlig konference mellem landene bag Klimakonventionen (UNFCCC) og Kyotoprotokollen.

COP 15

Den 15. Klimakonference (COP 15) afholdtes december 2009 i København. Konferencens mål var at indgå en klimaaftale, der skulle overtage i 2012, hvor Kyotoaftalen ophørte.

Også græsrødderne mødte op i København, og der var til lejligheden oprettet et NGO-forum i DGI-byen med henblik på at lave en klimadeklaration, der kommer verdens fattigste til gode. Christiania lavede deres eget "Bundmøde", og kunstneren Jens Galschiøt belyste klimaproblematikken fra forskellige vinkler med bl.a. skulpturinstallationen SevenMeters bestående af en 24 km lang, blinkenede linje i København til markering af en 7 m højere vandstand og skulpturen Survival of the Fattest i vandet ved Den Lille Havfrue.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig