Klimakommissionen, Danish Commission on Climate Change Policy, kommission nedsat af den danske regering i 2008 med det formål at komme med et bud på, hvordan Danmark fremover bliver uafhængig af fossile brændstoffer. Kommissionen bestod af ti forskere inden for bl.a. klima, landbrug og økonomi.

Blandt opgaverne var at analysere konkrete forslag til, hvordan drivhusgasserne kan reduceres og at komme med forslag til, hvordan andelen af vedvarende energi kan øges.

Klimakommissionen fremlagde i 2010 en rapport indeholdende en sammenfatning af deres overvejelser, resultater og anbefalinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig