Faktaboks

Klaus Berggreen
Født
3. februar 1958

Klaus Berggreen er en forhenværende dansk fodboldspiller, der i løbet af sin karriere spillede for bl.a. Pisa og AS Roma i Italien. Han spillede endvidere 46 landskampe og scorede 5 mål for det danske landshold i perioden 1979-1988. Klaus Berggreen var fast mand på Sepp Pionteks "dynamithold" i 1980'erne.

Klaus Berggreens klubkarriere

Klaus Berggreen
Klaus Berggreen i en kamp for Pisa i 1983 eller 1984.

Klaus Berggreen begyndte at spille fodbold i Lyngby og debuterede i 1975 på klubbens førstehold, som han var med til at rykke op i den bedste række i 1979. I 1982 blev den løbestærke midtbanespiller solgt til Pisa, hvor han spillede frem til 1986. I 1984 rykkede Pisa ned i Serie B, men Berggreen valgte at blive i klubben, som året efter rykkede op i Serie A igen. Efter et godt VM for Danmark blev han i 1986 solgt til AS Roma, hvor han spillede en enkelt sæson, inden han fortsatte karrieren i Torino. I 1988 vendte han tilbage til dansk fodbold og Lyngby. Han indstillede karrieren i 1990.

Klubber

  • Lyngby (1975-1982)
  • Pisa (1982-1986)
  • AS Roma (1986-1987)
  • Torino (1987-1988)
  • Lyngby (1988-1990)

Klaus Berggreen på landsholdet

Klaus Berggreen debuterede på A-landsholdet i 1979 og spillede frem til 1988 i alt 46 landskampe og scorede 5 mål. Han deltog i EM-slutrunden i 1984, hvor Danmark nåede frem til semifinalen, i VM-slutrunden i 1986, hvor Danmark nåede ottendedelsfinalen, samt i EM-slutrunden i 1988. Ved EM i 1984 scorede han et enkelt mål i Danmarks 5-0-sejr over Jugoslavien i gruppespillet. I semifinalen mod Spanien blev han udvist. Klaus Berggreen stoppede på landsholdet efter EM i 1988.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig