Kjell Eriksson, f. 1953, svensk forfatter. Erikssons litterære produktion reflekterer et stærkt engagement i natur og arbejderbevægelse, hvor han har været aktiv på den yderste venstrefløj. Forfatterskabet begyndte med "proletarromanen"Knäppgöken (1993). Han er dog bedst kendt for sine krimier, hvoraf Den upplysta stigen (1999) introducerede kriminalkommissær Ann Lindell som gennemgående figur.