Faktaboks

Kjeld Marcker
Født
27. december 1932
Død
10. februar 2018

Kjeld Marcker var en dansk molekylærbiolog, fra 1970 professor ved Aarhus Universitet. Kjeld Marcker arbejdede 1962-70 ved Medical Research Council Laboratory of Molecular Biology i Cambridge, England. Her gjorde han den fundamentale opdagelse, at biosyntesen af proteiner altid startes af et tRNA-molekyle, som bærer den modificerede aminosyre formyl-methionin. Han påbegyndte tidligt undersøgelser af planters molekylære biologi, især studiet af kvælstofbindingen i bælgplanternes rodknolde, i dag et yderst aktivt forskningsfelt.

Kjeld Marcker modtog i 1973 Novo Prisen. Han var medlem af European Molecular Biology Organization, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig