Kivu

Kivu, Lac Kivu, sø i Afrika på grænsen mellem Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo; 2700 km2. Søen ligger i 1460 m højde og rummer mange øer; den afvandes mod syd af floden Ruzizi, som fører vandet til den 690 m lavere liggende Tanganyikasø. I 1958 opførtes et vandkraftværk på Ruzizi. Området er kendt for sin smukke natur og et rigt dyreliv, bl.a. i nationalparken Kahuzi-Biéga med gorillaer og skovelefanter.

Ligesom i søerne Nyos og Monoun i Cameroun, udvikles der store mængder CO2 på bunden af Kivusøen; i tilfælde af en bundvending vil det udgøre en stor fare for dyr og mennesker i området.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig