Kitsissut

Kitsissut, øgruppe ud for Nanortalik i Sydgrønland. På den største af øerne, Angisoq, blev der 1962 etableret en radionavigeringsstation (Loran-station) betalt af USA. Med udviklingen af satellitnavigationssystemer blev den overflødig, og driften med en bemanding på 30-40 personer blev indstillet i slutningen af 1980'erne.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet er grønlandsk med betydningen '(øer) i vest'.

Hvert forår besøges øgruppen af sælfangere, som her etablerer teltlejre for jagten på klapmyds, som drivisen fører med rundt om Kap Farvel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig