Kisserup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Kisserup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kampesten og frådstenskvadre. Af den romanske kirke står kun skibets langmure tilbage, men det er sandsynligt at kirkens grundplan har fulgt den traditionelle, romanske med skib og kor mod øst. Kirken er født med flade lofter, og får først senere hvælv. Der er fundet fragmenter af ældre, romanske kalkmalerier over hvælvene, som fortæller at kirken i sin tidligste tid har haft malerier på væggene.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i både kampesten og gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, og bygget i løbet af 1400-tallet.

Det nye kor bliver opført i samme bredde og højde som skibet, og omdanner således kirken til en såkaldt langhuskirke, hvor der ikke er nogen bygningsmæssig adskillelse mellem kor og skib. Korbygningens gavl er trappeformet med kamtakker og blændingsdekoration i form af høje murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur.

Kirkens tårn, som er bygget omkring år 1500, er tre stokværk, dvs. etager højt. Øverst er der glamhuller mod alle fire verdenshjørner, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Tårnets gavler er i stil med korets østgavl udsmykket med hvidkalkede høje blændingsdekorationer. Tårnrummet er sat i forbindelse med kirkerummet via en spidsbuet arkade, og rummet overdækkes af et samtidigt krydshvælv.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er af den enkle Roskildetype med kun en snoningsdekorations langs overkanten på kummen som dekoration. Foden er formet som en omvendt kumme med en rundstav ved overgangen til kummen.

Det sengotiske korbuekrucifiks fra omkring år 1500, der som navnet antyder, har haft sin oprindelige placering i korbuen mellem kor og skib, bliver i dag brugt som alterprydelse. Krucifikset har et gotisk profileret korstræ med den korsfæstede Kristus på.

Kirkens alterbordsforside er udført i ungrenæssancestil og fra 1560-1580. De to felter med arkader har slyngede bånd med udskydende blade udfyldt af druer. Den brogede bemaling er af ældre oprindelse, men ikke oprindelig.

Kirkens prædikestol er fra ca. 1630 og har fire felter, som forestiller gravlæggelsen, himmelfarten, opstandelsen og dommedag. Den sekssidede lydhimmel over stolen er rigt profileret med englehoveder og har et midtfelt med en helligåndsdue.

Præstestolen i korets nordøsthjørne er udført i barokstil og er fra omkring 1640-1650. Den udgøres af tre felter med rigt udskårne bueslag. Præstestolen står i dag i blankt egetræ, men med enkelte spor efter ældre, brogede farver.