Kislovodsk, russisk by på nordsiden af Kaukasus; 128.500 indb. (2010). Områdets mineralkilder, som blev kendt i slutningen af 1700-t., danner grundlag for byens opkomst. Den udviklede sig i 1800-t. til Kaukasusområdets største ferie- og kurbadeby og modtog i 1990'erne 275.000 gæster om året. Her produceres også Ruslands mest kendte mineralvand, Narzan.