Faktaboks

Kirsten Lehfeldt
Født
1952

Kirsten Lehfeldt er en dansk skuespiller, gift med Stig Hoffmeyer og mor til Mille Lehfeldt. Efter fem år på Aalborg Teater, hvor hendes kombination af et spinkelt ydre og en indre råstyrke i spillet bl.a. blev udnyttet i skuespillet Piaf (1980), kom hun 1981 til København.

Samspil med Søs Egelind

Hendes talent er vidtspændende; dets iøjnefaldende satiriske element ses fx i filmene Flamberede hjerter (1986) og Sirup (1990), i revyroller og i makkerskabet med Søs Egelind; dets seriøse styrke udfoldedes bl.a. i Idioten — en kvartet (1992) og i Glade dage (1995).

Kirsten Lehfeldt har fortsat karrierens parallelforløb dels med teaterroller som Gertrud i Shakespeares Hamlet (Aalborg Teater 2001) og som Magdalone i Holbergs MaskaradeFolketeatret (2001), dels med tv-satiren Kongeriget (1998, 2000 og 2001) sammen med Søs Egelind.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig