Kirke Værløse

Kirke Værløse. Foto 2005.

.
Licens: Brukerspesifisert

Kirke Værløse Kirke.

.

Kirke Værløse Kirke.

.

Kirke Værløse, bykvarter i Furesø Kommune nordvest for København; 994 indb. (2017).

Faktaboks

etymologi:
Kirke Værløse nævnes 1321-23 som Vetherløsa maklæ, 1. led usikkert, måske et gammelt navn på Søndersø, 2. led -løse 'græsgang i lysning', magle 'store'.

Kirke Værløse var oprindelig sognets og kommunens centrum, men i løbet af 1900-t. flyttede centerfunktionerne og byudviklingen til Lille Værløse (se Værløse) 3 km østpå ved Slangerupbanen.

Frem til 1960 havde Kirke Værløse præg af stillestående landsby, men fra ca. 1980 skete der en betydelig byudvikling, bl.a. i forbindelse med Flyvestation Værløse umiddelbart syd for byen (nedlagt 2004).

Med anlægget af et erhvervskvarter øst for Kirke Værløse og Værløses fortsatte vækst vestpå er de to bebyggelser næsten forenede.

Den romansk-gotiske kirke har afløst en stavkirke i 1200-tallet. Værløse Kirkes tårn er blevet restaureret 2009-15.

Kirke Værløse Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig