Kirchhoffs love

Kirchhoffs love, (efter G.R. Kirchoff), to fysiske love for strømme og spændinger i et elektrisk kredsløb. Et kredsløb består af en række komponenter (resistorer, kapacitorer, induktorer) og konstante eller tidsvarierende elektromotoriske kræfter forbundet til et netværk med tabsfrie ledninger. En gren er en del af netværket uden forgreninger; en knude er et punkt, hvor tre eller flere grene mødes. Kirchhoffs første lov siger, at summen af strømmene (regnet med fortegn) til en knude er nul.

En maske er en lukket kreds i netværket. Kirchhoffs anden lov siger, at i en maske er summen af spændingsfaldene lig summen af de elektromotoriske kræfter.

Kirchhoffs love muliggør en systematisk beregning af strømmene i elektriske kredsløb.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig