Kipper-und-Wipperzeit, (ty., 1. led af Münzen kippen und wippen 'få mønter til at vakle og vippe', 2. led Zeit 'tid'), tysk periode med inflation 1618-22/23, der var forårsaget af møntforringelser i forbindelse med oprustningen under Trediveårskrigen. Begrebet anvendes undertiden også om perioden 1659-90.