Kinyras, cypriotisk sagnkonge. Kinyras bedrev uden at vide det blodskam med sin datter Smyrna, som derefter fødte Adonis. Selv var han søn af Apollon og nævnes som grundlæggeren af Afrodite-kulten på Cypern.

I Iliaden har Kinyras for at vise sin støtte til grækerne i deres kamp mod Troja skænket Agamemnon det brystpanser, som indgår i hans udrustning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig