sport i Kina

Wushu er den ældste og fortsat mest udbredte kinesiske kampsportsaktivitet. Det er en samling militærinspirerede, men som oftest våbenløse øvelser. Kampteknikken er gennem tiden blevet udvidet med elementer fra forskellige filosofiske tankesæt, fx de daoistisk inspirerede vejrtrækningsøvelser. Der er i dag mange former og stiludtryk for wushu; foruden den daglige massetræning, der især består af bokselignende rutiner og benbevægelser, arrangeres også mange opvisninger.

Taijiquan er en anden form for træning, som kombinerer fysiske og mentale aspekter (såkaldt skyggeboksning). Øvelserne kræver meget af kroppen, som både skal være i korrekt position og være afslappet og naturlig.

Fodbold er blevet spillet under betegnelsen cuju eller taju, og den tidligste rudimentære form for nutidens fodbold er registreret i Kina omkring 2.500 f.v.t. Moderne sport fik et ståsted i Kina efter Opiumkrigen 1839-1842, men sideløbende blev de traditionelle kinesiske sportsaktiviteter, især bueskydning, brydning og wushu, fortsat fremhævet.

Med dannelsen af Folkerepublikken blev den fysiske kultur en vigtig del af den socialistiske stat. Mao udgav i 1917 et skrift med titlen: En undersøgelse af fysisk kultur. De højestplacerede politikere viste ved egen indsats vejen for alle, fx svømmede Mao i 1966 under enorm medieopmærksomhed over floden Chang Jiang (Yangtze Kiang) som bevis på sin egen fysiske form.

Massesport blev et af statens midler til at fremme borgernes helbredstilstand og påvirke deres moralske udvikling. Mange former for gruppeorganiseret fysisk aktivitet blev igangsat, bl.a. udendørs fritstående gymnastiske øvelser efter radiotransmitterede instruktioner. For de fleste offentligt ansatte på kontorer og i fabrikker er der afsat tid til deltagelse i disse aktiviteter. Der eksisterer ikke sportsklubber som i Norden. Da først massesportsaktiviteterne fik fodfæste, blev der fra 1955 efter den sovjetiske sportsskolemodel satset på eliteudøvere i de olympiske discipliner.

I 1960'erne og 1970'erne trak Kina sig fra De Olympiske Lege i protest mod Taiwans deltagelse, men har deltaget siden OL 1984 i Los Angeles. Store belønninger fra staten til medaljetagere og deres trænere blev en del af den bevidste stimulering af eliteidrætten.

Kina er internationalt dominerende inden for bordtennis, volleyball, gymnastik og svømning, fra begyndelsen af 1990'erne også inden for badminton og løb — især for kvinder på mellem- og langdistancerne. Efter at Beijing fik værtskabet for OL i 2008, blev der satset intenst og bredt på de fleste olympiske idrætsgrene.

• Kina
• Kinas historie
• De Olympiske Lege
• kampsport