Kina (militær)

De væbnede styrkers fredsstyrke er (2006) på 2.255.000. De strategiske missilstyrker er på godt 100.000. Folkets Befrielseshær er på 1.600.000, hvoraf halvdelen er værnepligtige med to års tjenestetid. Flåden er på 255.000, hvoraf 40.000 er værnepligtige. Luftvåbnet er på 400.000, hvoraf 150.000 er værnepligtige. Reserven er på ca. 800.000. Der indgår ca. 2.500.000 i forskellige typer indre sikkerhedsstyrker.

Den kinesiske våbenindustri kan i princippet levere alt materiel, som værnene skal bruge, men det har ikke været muligt at følge med i udlandets moderniseringstakt. Derfor købes der stadig våben og overføres teknologi fra Vesten og Rusland. Kernevåbenslagstyrken, hvis væsentligste element fortsat er de landbaserede missiler, er udrustet med kinesiskproduceret materiel.

Hovedstyrken i hæren består af "gruppearméer" med en styrke fra 30.000 til 65.000 soldater. Til forskel fra de fleste andre stormagters armékorps indeholder disse armeer mange let udrustede divisioner. Meget materiel er stadig af ældre dato. En mindre del af divisionerne, herunder de luftbårne og sølandedivisionerne, er forberedt til at skulle fungere som hurtig reaktionsstyrke.

Folkets Befrielseshærs Flåde er ved at blive opbygget og moderniseret. Dette skal ses i sammenhæng med landets økonomiske vækst og med ønsket om en stærkere udenrigspolitisk stormagtsprofil. Flåden og marineinfanteriet er således nødvendige instrumenter, når Kina ønsker at markere sine interesser i Det Sydkinesiske Hav. Efter Sovjetunionens opløsning købte Kina det halvfærdige hangarskib Varjag af Ukraine i 1998 og bugserede det til Kina. Siden 2005 har skroget ligget i tørdok og inden længe kan Kina tage sit første hangarskib under navnet Shi Lang i brug. Kina har købt 50 Sukhoj Su-33-fly af Rusland til Shi Lang og dets efterfølgere.

Folkets Befrielseshærs Luftvåben er nu verdens numerisk største, men det er en traditionel flystyrke, dvs. at den ikke er afbalanceret sammensat til moderne luftoperationer. Som de andre værn er luftvåbnet i altovervejende grad udrustet med kinesiskbygget materiel og mangler endnu de specialflyenheder samt det tekniske niveau og den kommandostruktur, der i dag er nødvendig for et førsterangs luftvåben. Den største del af resurserne anvendes i luftforsvaret, herunder både jagerflyenhederne og det meget store luftværn.