Faktaboks

Kim Malthe-Bruun
Født
8. juli 1923
Død
6. april 1945

Kim Malthe-Bruun, 8.7.1923-6.4.1945, dansk frihedskæmper. Kim Malthe-Bruun var sømand og student og deltog fra september 1944 i illegale våbentransporter over Øresund, iværksat af Studenternes Efterretningstjeneste.

Han blev arresteret af Gestapo 19.12.1944 og henrettet i Ryvangen 6.4.1945.

Efter befrielsen udgav Kim Malthe-Bruuns mor, Vibeke Malthe-Bruun (1901-1979), bogen Kim (1945) med uddrag af hans breve og dagbogsoptegnelser; bogen er oversat til flere sprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig