Kilroy was here, graffitiudtryk, der har været brugt siden 2. Verdenskrig. Oprindelsen til udtrykket er usikker, men ifølge en teori skulle det stamme fra James Kilroy, der var havnearbejder i Boston, USA og skrev "Kilroy was here" på de forsendelser, der blev sendt til fronten under 2. Verdenskrig. Efterhånden blev udtrykket populært blandt soldaterne, og siden er det spredt yderligere.