Killarney, Cill Airne, by i Kerry Amt i SV-Irland; 12.700 indb. (2011). Den ligger i et naturskønt område med søer og bjerge, bl.a. Irlands højeste (Carrauntoohill, 1041 m), og er blevet et af Irlands vigtigste turistcentre. Dele af søområdet er nationalpark (Muckross National Park).