Kielce

Kielce, by i Polen ved foden af bjergområdet Góry Świętokrzyskie 105 km NNØ for Kraków; 210.300 indb. (2004). Industribyen Kielce har fremstilling af især maskiner og transportmidler, byggematerialer samt fødevarer. Byen rummer bl.a. Kraków-biskoppernes palads, bygget i 1637-41 i tidlig barokstil. Paladset er nu indrettet som museum.

Kielce har stor turistmæssig betydning, hvilket hænger sammen med mulighederne for vandring og skiløb i de op til 600 m høje bjerge, hvor et område på 59 km2 siden 1950 har været udlagt som nationalpark.

Se også Kielcemessen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig