Kiefer Sutherland

Kiefer Sutherland. Foto fra 2007.

.

Kiefer Sutherland, Kiefer William Frederick Dempsey George Rufus Sutherland, f. 21.12.1966, amerikansk skuespiller; søn af Donald Sutherland.

Kiefer Sutherland er kendt fra en lang række varierede roller, bl.a. i westernfilmen Young Guns (1988), Joel Schumachers Flatliners (1990, Leg med døden), Forsvundet sporløst (1992) og 1990'er-udgaven af De tre musketerer (1993) efter Alexandre Dumas d.æ.

Med den højdramatiske tv-serie 24 timer (2001- ) fik han et comeback, der bl.a. er blevet fulgt af roller i Lars von Triers Melancholia (2011) og tv-serien The Confession (2011).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig