Kiasma

Kiasma, Kiasma Nykytaiteen Museo, Museet för nutidskonst Kiasma, museum for moderne kunst i Helsinki, indviet i 1998.

Grundbestanddelen i samlingerne blev med oprettelsen af Statens konstmuseum i 1990 udskilt fra kunstmuseet Ateneum. Museumsbygningen med de mange sammensatte former og materialer er tegnet og navngivet af den amerikanske arkitekt Steven Holl (f. 1947).

Kiasma viser udviklingen i international og især finsk kunst siden 1960 med repræsentative værker af bl.a. Henry Moore, Donald Judd, Andy Warhol, Per Kirkeby, Richard Serra og Anselm Kiefer.

Den finske afdeling rummer en fin samling af billedhuggeren Kain Tapper (1930-2004) og minimalisten Juhana Blomstedt (1937-2010), mens popkunst og realisme er repræsenteret med værker af Esko Tirronen (1934-2011) og Ulla Rantanen (f. 1938).

Kiasmas omfattende og nyskabende formidlingspolitik har bidraget væsentligt til såvel museets succes som til en mere udbredt forståelse for samtidskunsten.

Museets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig