Khakassien

Khakassien.

.

Khakassien, republik i Rusland i det centrale Sibirien, en af landets 83 regioner; 61.900 km2, 532.400 indb. (2010). Hovedstad: Abakan. 1930-91 var Khakassien et autonomt område i Krasnojarskregionen, og fra 1992 har det haft republikstatus. Det afgrænses mod øst af Jenisej og mod vest og syd af flere bjergkæder. Kun mod nord findes lavlandsområder, mens resten er bjergrige egne med udløbere af bl.a. Altaj og De Sajanske Bjerge. Betydelige guld- og kobberforekomster har været udnyttet siden 1700-t.

80% af befolkningen er russere, som er kommet til området i bølger siden 1700-t., mange efter 2. Verdenskrig. Den oprindelige befolkning, khakasserne, udgør blot 12%. Det er et tyrkisktalende folk, som overvejende lever uden for byerne og især er beskæftiget med kvægavl. Byerne, industrien (bl.a. træindustri) og de øvrige byerhverv er præget af russerne og andre indvandrere (ukrainere, tatarer, hviderussere mfl.). Under 2. Verdenskrig blev Khakassien opsamlingssted for en række deporterede folkeslag, herunder volgatyskere, baltere og kalmykker. De fleste vendte hjem i 1950'erne, men i 2010 var der stadigvæk næsten 6000 tyskere i området, og mange af dem indtog ledende stillinger.

I slutningen af 1980'erne voksede en national khakassisk bevægelse frem, som kæmpede for at styrke det khakassiske sprog og genoplive khakassisk kultur. I kølvandet fulgte en fornyet interesse for den shamanisme, som var blevet undertrykt under russisk og sovjetisk styre.

I modsætning til mange andre republikker i Rusland har Khakassien ikke oplevet større etniske konflikter. Oprettelsen af kosakorganisationer og den ortodokse kirkes åbenlyse støtte hertil har dog skabt gnidninger mellem russere og khakasser, og mange khakasser har forladt kirken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig