Kertj

Kertj, tidl. Jemikale, havneby på Krim i det sydlige Ukraine; 147.000 indb. (2014). Byen ligger ved Kertjstrædet mellem Sortehavet og Asovske Hav. I omegnen udvindes jernmalm, og byen har metalindustri, skibsværft og fiskeindustri.

Byen grundlagdes som Pantikapaion af bystaten Milet i 500-t. f.Kr. I Kyjiv-Rusland blev Kertj knudepunkt for handelen mellem Kyjiv, Krim, Kaukasus og Middelhavslandene. Den strategiske beliggenhed gjorde byen med fæstning til et eftertragtet mål: Fra midten af 1200-t. til 1474 hørte Kertj under Genova, derefter under osmannerne, og i 1774 blev den en del af Det Russiske Imperium. I 1800-t. og under 2. Verdenskrig var Kertj centrum for mange militære operationer. Efter Ruslands annektering af Krim i 2014 er man begyndt at anlægge en bro over det smalle Kertjstræde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig