Den skrevne litteratur i Kenya er af nyere dato end den, der findes i andre regioner af Afrika. Den omfatter en højt udviklet moralsk og religiøs episk tradition på swahili, som udfoldede sig i 1800-tallet på Kenyas østkyst, en omfattende folkelig spændings- og romancelitteratur fra 1960'erne frem og Ngugi wa Thiong'os store forfatterskab.

Litteraturen før kolonitiden

I 1700- og 1800-tallet var bystaterne Pate og Lamu og senere Mombasa ved Det Indiske Oceans kyst centrum for en arabisk nedfældet og muslimsk episk poesi på swahili. Disse områder indgår nu i Kenya, men moderniseringen af swahili-sproget og -litteraturen udviklede sig i det nuværende Tanzania, snarere end i Kenya, hjulpet frem af de tyske kolonisatorers filologiske og litterære initiativer. Der er meget lidt kontinuitet mellem swahili-digtningen og det moderne Kenyas litterære genrer. Swahili som skrevet sprog findes i dag som skønlitterær prosa og som journalistik, men hovedparten af det moderne Kenyas litteratur er skrevet på engelsk.

Kenyas litteratur efter uafhængigheden

Kenya blev selvstændigt i 1963, og i de følgende årtier tog den litterære udvikling fart.

Ngugi wa Thiong'o er den dominerende figur i Kenyas litteratur. I hans liv og værk sammenfattes centrale dilemmaer for afrikanske forfattere. Sine første romaner skrev han i 1960'erne på engelsk, de senere på sit modersmål kikuyu. Hans skuespil Ngaahika Ndeenda (dansk titel: Jeg gifter mig når jeg vil), som blev opført i 1970'erne, førte til hans arrestation og fængsling i 1977. Hans tidlige romaner The River Between (1965, dansk titel: Floden mellem bjergene 1969), Weep not Child (1964, dansk titel: Græd ikke barn: Roman, 2020) og Petals of Blood (1977) er hovedværker i en kritisk psykologisk tradition, som udvikler sig videre i uafhængighedslitteraturen i både det sydlige Afrika og i Vestafrika. Hans senere romaner, Devil on a Cross, Matigari (1987, på dansk i 1990) og Wizard of the Crow er skarpe satirer over en korrupt politiske klasse. De bevæger sig formmæssigt mod allegorien og tematisk mod politik.

Ngugu wa Thiong'o har siden 1980'erne været en førende stemme i bestræbelserne for at gøre op med den koloniale dominans indenfor kultur og litteratur. Nogle af hans centrale essays findes i samlingerne Writers in Politics, 1981, Decolonizing the Mind, 1986 og Moving the Centre: The Struggle for Cutural Freedoms, 1993.

Meja Mwangis tidlige realistiske byromaner er af høj kvalitet, mens hans senere, mindre gennemarbejdede fortællinger har nået en større læserskare. Udbredte, kommercielt levedygtige genrer er skælmeromaner, f.eks. Charles Mangua (1939-2001): Son of Woman, 1971, thrillere, f.eks. Sam Kahiga (f. 1946): Flight to Juba, 1979, fortællinger og erindringer fra den blodige Mau Mau-opstand i 1950'erne, f.eks. Godwin Wachira (f. 1936): Ordeal in the Forest, 1968. En særlig niche indtages af fiktive erindringer fra omvendte forbrydere, som skildrer deres syndefulde liv med ildhu, deres angren og bod mere nødtørftigt, f.eks. John Kiriamiti (f. 1950): My Life in Crime, 1984.

Poesien i Kenya er under indflydelse af den ugandiske digter og akademiker Okot p'Bitek, som skrev og underviste i Kenya i 1970'erne. Hans satiriske monologer Song of Lawino (1966, dansk titel: Lawinos sang, 1970) og Song of Ocol (1970) er blevet fulgt op af den kvindelige digter Muthoni Likimanis (f. 1926) What Does a Man Want? (1974) og David Maillus (f. 1939) letløbende digtfortællinger After 4.30 (1970) og The Kommon Man (1974).

Skønlitteraturen i Kenya har i denne periode været præget af de eksisterende forlags krav om bestemte stilarter og formater, således Heinemanns lødige African Writers Series og de mere populære Spear Books; desuden af behovet for tekster til skolebrug. Grace Ogots (1930-2015) historiske roman om luofolket, The Promised Land (1966), læses af de fleste skoleelever i Kenya. Direkte censur og selvcensur satte sit præg på litteraturen i 1970'erne og 1980'erne. Adskillige forfattere har været fængslet for deres aktiviteter, således Ngugi i slutningen af 1970'erne og Wahome Mutahi (1954-2003) ti år senere. Siden indførelsen af flerpartistyre og en politisk liberalisering efter valget i 1992 har hindringerne for et blomstrende litteratur- og teaterliv snarere været sociale og økonomiske end politiske.

Litteraturen efter 2000

Ngugi wa Thiong'o har vundet mange nye læsere med udgivelsen af sit tre-binds erindringsværk: Dreams in a Time of War: A Childhood Memoir (2010, dansk titel: Drømme i krigens tid: Barndomserindringer, 2015), In the House of the Interpreter (2012, dansk titel: I fortolkerens hus: erindringer, 2016) og Birth of a Dream Weaver: A writer’s Awakening (2016, dansk titel: En drømmemagers fødsel: En forfatter bliver til, 2018). Forfatterens seneste bog, The Perfect Nine: The Epic of Gikúyu and Mumbi (2020), har han skrevet på sit modersmål, kikuyu, og selv oversat til engelsk. Her genfortolker han i vers myten om kikuyu-nationens fødsel om døtrene af Kikuyu og Mumbi, som søger ægtefæller og befolker deres smukke land.

Tidsskriftet Kwani?, som blev startet i 2002 af forfatteren Binyavanga Wainaina, har videreført tidligere kritiske diskussioner af kultur og litteratur, og har løbende bragt tekster af yngre forfattere. Wainaina blev selv berømt for sit essay How to write about Africa fra 2005. Han nåede før sin for tidlige død at skrive sit berømmede erindringsværk One Day I Will Write About This Place (2011). Yvonne Owuor (f. 1968), som også er en del af kredsen omkring Kwani?, er blevet prist for sin komplekse roman Dust (2014) om de konflikter og den vold, der blev udløst af præsidentvalget i 2007.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig