Kent Andersson var en svensk skuespiller og dramatiker. Han er mest kendt for de tre stykker, han i samarbejde med instruktøren Lennart Hjulström (f. 1938) og en gruppe skuespillere producerede for Göteborg Stadsteatern, hvis kollektive arbejdsprocesser ved den tid blev forbillede for de store institutionsteatre i Sverige og Norge. Flotten (1967), Hemmet (1967, sammen med Bengt Bratt) og Sandlådan (1968) opførtes også på danske scener. De rummer alle kritik af den socialdemokratiske velfærdsstat og benytter agitprop og kabaret som virkemidler.
Kent Andersson
Faktaboks
Kent Andersson
- Født
- 2. december 1933
- Død
- 3. november 2005
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.