Kelly Berthelsen

Faktaboks

Kelly Berthelsen
født:
1969

Kelly Berthelsen, f. 1969, grønlandsk forfatter. Efter studier i geografi i USA (Darthmouth og University of Alaska) tog Berthelsen en uddannelse til tolk og har arbejdet som sådan ved Grønlands Hjemmestyre, samt været ministersekretær for landsstyreformand Hans Enoksen. Han arbejder nu som videoproducer.

Som skønlitterær forfatter viderefører han dels den samfundspolitiske linje i grønlandsk litteratur, dels har han med sine beskrivelser af individets følelser i forbindelse med seksuelt misbrug, alkoholisme og stofmisbrug leveret centrale bidrag til den bekendelseslitteratur, som siden slutningen af 1990'erne har været en af de dominerende strømninger i grønlandsk litteratur. Tarningup Ilua (2001, da. En sjæls inderste kammer - Noveller og essays, 2002) var i 2003 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Berthelsen har endvidere udgivet en del værker, der ikke er oversat til dansk, heriblandt fire digtsamlinger og en bog med leveregler for hans søn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig